Spørgsmål & svar - om stress og stresscoaching

Få her svar på de mest almindelige spørgsmål om stress og stresscoaching

MP900438729

Hvad er stresscoaching?

Stresscoaching er et trygt og struktureret forløb af samtaler mellem dig og en certificeret Stresscoach. I kan mødes hos dig, på din arbejdsplads eller hos Stresscoachen. Er afstanden stor, eller er du mere til Online konsultationer, så er Skype og Facetime også gode muligheder.
Læs mere om stresscoaching her

Skal jeg vælge en stresscoach eller en psykolog?

Det afhænger helt af, hvad du har det bedst med. Stress er ikke en psykisk lidelse, der kræver terapeutisk behandling, men en tilstand af overbelastning du skal have hjælp til at komme fri af. Det er svært at beskrive en generel forskel, ud over at en stresscoach ikke yder nogen form for terapeutisk behandling, hvilket også kun et meget lille antal stressramte får brug for. Stresscoaching er hjælp til selvhjælp. Jeg plejer at udtrykke det som: Du er selv gået ind i stressen, og du skal også selv gå ud af den igen, men på turen ud er jeg med, så du kommer godt og sikkert ud og tilbage til et godt og ressourcestærkt liv igen. Det er naturligvis vigtigt, at stresscoachen, kender sine faglige begrænsninger og grænsen mellem stress, depression og angst.
Læs mere om stresscoaching her

Er stress en livskrise?

Ikke nødvendigvis. Men reaktionerne på et stresskollaps er ofte som ved traumatiske kriser.

Læs mere og reaktioner på en krise her

Hvordan forløber stresscoaching?

Du gennemfører en række personlige og fortrolige samtaler med stresscoachen, hvor du mellem samtalerne gennem øvelser og opgaver, som fra gang til gang er tilpasset dig og din aktuelle situation, bringer dig ud af din akutte stresstilstand. Derefter arbejder du sammen med stresscoachen på at bryde de stressskabende vaner og erstatte dem med nye stress- forebyggende vaner og rutiner. Forløbet strækker sig typisk over 10-15 uger med 7-9 samtaler.
Læs mere om stresscoaching her

Hvad skal jeg selv bidrage med som stressramt ved stresscoaching?

Du skal blot efter bedste evne arbejde med de øvelser og opgaver, stresscoachen giver dig fra gang til gang. Ikke to stressramte reagerer eller har det på samme måde, ligesom der er heller ikke to ens forløb.

Kan jeg blive stresscoachet via telefonen?

Nogle siger ja – jeg siger nej. Hvis du skal have en god og professionel hjælp, der er tilpasset dig og din stressstatus, har din stresscoach brug for at sidde over for dig og se dig. Kan du ikke mødes med din stresscoach pga. afstanden mellem jer, skal coachingen ske via et videomøde som fx Skype og Facetime.

Kan stress være årsag til, at jeg ikke bliver gravid?

Ja, det kan det meget vel være.

Ved langvarig stressbelastning går der rod i dine steroidhormoner, som fx er kolesterol, østrogen og testosteron. Det påvirker blandt andet din kønsdrift og din evne til at blive gravid.Alle de hormoner, som er frembragt af kolesterol, kaldes samlet for steroidhormoner. Det er fx adrenalin og kortisol, som er stresshormoner, og det er også testosteron og østrogen, som er kønshormoner – samlet indgår de i kroppens steroidhormoner. Ved stressbelastning kan der opstå en kamp om kolesterolet i vores krop. Skal kroppen nu lave stresshormoner, eller skal den lave kønshormoner? Ved en langvarig stressoverbelastning vinder stresshormonerne (vi er jo i kamp eller på flugt!), og kroppen får derved lov til at bruge mere kolesterol til at producere stresshormoner. Resultatet bliver en lavere produktionen af testosteron og østrogen. Derved svækkes evnen til at blive gravid.

Læs videre om stress og graviditet her og læs om: Man bliver ikke gravid af stress

Kan coaching–forløbet foregå online?

Ja! Via Skype, Facetime eller Hangout gør det muligt at mødes med din stresscoach online. Du skal blot side i et rum med fred og ro – og alene, så du kan tale i fuld fortrolighed med stresscoachen. Jeg har rigtigt god erfaring med online coaching.

Hvornår er jeg stresset nok til at skulle have hjælp?

Det er du nu nok allerede, ellers læste du ikke dette. Jo før du får hjælp, jo hurtigere og lettere slipper du ud af stressen. Start med en gratis og anonym telefonsamtale med stresscoachen på telefon 71 75 20 16, hver fredag formiddag mellem 9.00 og 10.00.

Kan motion og fysisk træning fjerne stress?

Svaret er et både og –

Er du velfungerende uden stærke stresssymptomer eller stresssignaler, er daglig motion og fysisk træning rigtig godt. Undersøgelser viser, at hyppigheden af stressnedbrud hos mennesker med en god fysisk træningsstatus er mindre.

Men! Er du på randen af et stressnedbrud, eller er du brudt sammen af stress, er motion og træning IKKE vejen frem, før du er godt og vel rask igen. For dig handler det kun om let og behagelig bevægelse som fx en stille gåtur i naturen hver dag.

Læs videre om stress og motion her

Kan man dø af stress?

Ja, det kan man godt. Ca. 1.400 danskere dør hvert år af stressrelaterede sygdomme, der bunder i deres oftest ubehandlede stress. Det svarer til 4 % af de dagligt 35.000 stressramte personer i Danmark. Langt være er det, at stress, der ikke bliver behandlet, er årsag til mere end 50 % af alle tilfælde af depression, angst og udbrændthed.
Læs mere om stresssymtomer her

Hvordan ved jeg, om jeg har stress?

Det er et godt spørgsmål. Stress kommer snigende, men er du presset og mærker nogle af de stresssymptomer, kroppen giver, så skal du stoppe op og få genskabt en god og sund balance i din dag. Husk vi kan klare mere end vi kan tåle.
Du kan læse mere om stresssymptomer her
og om stressmåling - her

Er det godt at drikke alkohol, når man har stress?

Ved stress er din krop ”forgiftet” af dine stresshormoner, der er alt for mange af dem i dit blod. For at komme fri af stress skal du ”afgiftes”, kroppen skal have renset ud i overproduktionen af stresshormoner. Denne udrensning stoppes eller forsinkes hver gang, der kommer fremmed gift ind i din krop. Alkohol er en fremmed gift. Så nej, det er ikke så smart at drikke alkohol eller bruge andre former for rusmidler, når du er stresset.
Du kan læse mere om stress og alkohol her

Af Steen Thomsen

Hovedkontor

Strandbakken 10, 
3600 Frederikssund
Telefon: 
71 75 20 16

Mail:
steen@st-coaching.dk

Mødefaciliteter

3600 Frederikssund
4040 Jyllinge

Online-møder:
Skype, Appear, Zoom og 
FaceTime

CVR

CVR. Nr. 17492942

Bank

Danske Bank

Revisor & GDPR

Dansk Revision

Behandling af persondata

Stresstelefonen

Tlf. 71 75 20 16

Tilmeldning til Månedsbrev

st-coaching.dk  |  Telefon: (+45) 71 75 20 16  |  Mail: steen@st-coaching.dk  |  CVR: 17492942  |